3 Aktive salgs og leveringsbetingelser

 

1. GENERELT

Enhver leverance mellem parterne finder sted på grundlag af nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser.


2. TILBUD OG PRISER
Alle tilbud er fritblivende, og afgives med forbehold for mellemsalg.
Skriftlige tilbud pr. brev, fax eller e-mail afgives med forbehold for mellemsalg. Såfremt der ikke er givet særlig acceptfrist, bortfalder tilbudet, hvis accept ikke er sælger i hænde senest 14 dage efter tilbudsdatoen.
Alle priser er ekskl. moms og merværdiafgift.

3. BETALING

Betaling skal ske senest efter de aftalte betalingsbetingelse og ud fra den angivne fakturadato.
Betaling skal finde sted ved overførsel til det på fakturaen påtrykte kontonummer.
Betales købesummen ikke rettidigt beregnes månedlige morarenter på 2 % af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen, samt tillægges et rykkergebyr på kr. 100 pr. rykker. Betaling af renter og rykkergebyr, afskærer ikke sælger fra at kræve erstatning for det yderligere tab, købers misligholdelse af betalingspligten måtte medføre.
Køber er forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om leveringen var sket til aftalt tid, selv om leveringen er udskudt på grund af købers forhold.
Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer, medmindre dette er skriftligt anerkendt af sælger.
Sælger kan i visse tilfælde forlange, at køber betaler kontant, eller stiller tilfredsstillende sikkerhed for betalingen.
Reklamationer berettiger ikke køber til at tilbageholde betaling for præsterede leverancer.

4. EJENDOMSFORBEHOLD

Sælger forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil betaling har fundet sted med tillæg af påløbne renter og omkostninger.

 

5. LEVERING OG FORSINKELSE
Levering sker fra sælgers adresse, uanset om sælger ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber.
Levering til køber sker for købers regning og risiko.
Såfremt forsinkelse ved leveringen skyldes, at sælger er forhindret til levering på grund af arbejdskonflikt, brand, krig, vareknaphed, eller enhver anden omstændighed som parterne ikke er herre over, samt alle tilfælde af force majeure, udskydes leveringen med den tid, som hindringen varer. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid. Uanset hvad der i øvrigt følger af disse almindelige leveringsbetingelser, kan enhver af parterne hæve aftalen ved skriftlig meddelelse til den anden part, såfremt aftalens opfyldelse hindres i mere end 6 måneder af en begivenhed som her i nævnt.
Parterne kan aftale at leveringen skal gå til anden adresse end købers. Det er en forudsætning, at samtlige oplysninger der er nødvendige for ordrens udførelse er kommet til sælgers kendskab.
Opstår der en situation hvor varen ikke kan leveres som aftalt, har sælger pligt til ufortøvet at underrette køber herom, og om hvornår leveringen forventes at kunne ske.
Hvis sælger ikke leverer inden for den aftalte leveringstid, er køber berettiget til at fastsætte en endelig, rimelig frist herfor, og derved angive, at køber agter at hæve aftalen, såfremt leveringen ikke sker inden for denne frist. Sker leveringen herefter ikke som aftalt, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse at hæve aftalen.
Sælger påtager sig ikke noget ansvar eller nogen erstatningspligt i forbindelse med følgevirkninger på grund af forsinket levering.

6. EMBALLAGE

Sælger skal påse, at ydelsen emballeres forsvarligt. Såfremt køber måtte have særlige krav eller ønsker i forbindelse med emballering, skal dette meddeles sælger skriftligt, inden aftalens indgåelse.

7. MANGLER / REKLAMATIONER

Køber skal straks ved leveringen foretage en undersøgelse af varerne fra sælger.
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give sælger meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består.
Har køber ikke inden 8 dage efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for sælger, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
Skyldes manglen fejl i konstruktion, materiale, eller fremstilling, er sælger forpligtet til at foretage reparation, eller udskifte materialet inden for rimelig tid. Dette er gældende fra leveringsdagen, og et år frem.
Sælgerens ansvar omfatter kun mangler, som opstår under korrekt anvendelse af materialet. Ansvaret omfatter f.eks. ikke mangler, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse, urigtig montering foretaget af køberen, ændringer uden sælgerens skriftlige samtykke, eller reparationer foretaget af køber, eller anden, udført på fejlagtig måde. Endelig omfatter ansvaret ikke normal slitage og forringelser.
Brugte værktøjer og maskiner sælges som beset, og uden ansvar for sælger af nogen art.

8. MISLIGHOLDELSE

Ved købers misligholdelse er sælger berettiget til at standse yderligere leveringer og kræve erstatning efter de almindelige kontraktretlige regler.

9. ANSVARSBEGRÆNSNING

Sælger hæfter ikke for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, eller andet indirekte tab, som følge af skade, forsinkelse eller mangler ved det solgte.
Sælger skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette køber, såfremt der indtræffer force majeure og andre forhold, som sælger ikke er herre over.
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.

10. RETURVARER

Meddelelse om ønsket returnering af varer skal normalt ske inden for 8 dage efter modtagelse af disse. Varer tages kun retur efter forudgående aftale med sælger. Returnering af skaffevarer (ikke lagerførte varer) som 3 AKTIVES leverandør accepterer at tage retur, kan returneres mod et fradrag af 20% af købsprisen. Skaffevarer (ikke lagerførte varer) der ikke tages retur af 3 AKTIVES leverandør, kan ikke returneres. Specialfremstillede varer og specialværktøjer fremstillet efter godkendt tegning tages ikke retur.

11. UFRAVIGELIGE LOVBESTEMMELSER

Ovennævnte salgs og leveringsbestemmelser finder ikke anvendelse i det omfang, de er eller måtte blive i strid med ufravigelige lovregler eller retspraksis. I så fald bevarer samtlige øvrige bestemmelser deres gyldighed mellem parterne.

12. LOVVALG OG VÆRNETING

Aftalen er underkastet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved retten i Kolding.

 

Her er du:
Om 3 AKTIVE
3 AKTIVE er leverandør af værktøj og maskiner til bygge- og anlægsbranchen.
3 AKTIVE leverer kompetent og seriøs rådgivning til vores kunder.
3 AKTIVE har kørende salgskonsulenter med mange års erfaring, med salg af værktøj og maskiner, klar til at hjælpe dig på byggepladsen.
3 AKTIVE reparerer og servicerer maskiner og måleinstrumenter.
3 AKTIVE er din sparingspartner ved planlægning af byggepladsen.
Kontakt os
3 AKTIVE Kolding
Platinvej 6
6000 Kolding
Tlf.: 5119 7913
3 AKTIVE Odense
Rolundvej 15A
5260 Odense S
Tlf.: 2429 8130
Mail: 3aktive@3aktive.dk